Pro Montage udfører facadebeklædning på Engholmene i København
Pro Montage A/S fortsætter med at udføre facadebeklædning på Engholmene i København. Lyngholm er netop afsluttet med 187 boliger og tidligere blev Kærholm med 192 boliger afsluttet. Det gigantiske boligprojekt tager mere og mere form og ligger prangende med havet som nabo.
Produktvarianter:
Alucobond, 300 mm isolering
Areal:
Ca. 7.000 m2
Entreprenør:
Casa A/S
Download PDF om projektet her.
Se vores projektvideo nedenfor. Du kan også se andre projektvideoer her.
Engholmene er beliggende i området Enghave Brygge, som er det sidste område, der udvikles i Sydhavnen. Projektchef fra Casa A/S, Sten Haudrum udtaler om samarbejdet med Pro Montage: ”Vi har haft et godt samarbejde med Pro Montage både på Lyngholm og Kærholm. De er samarbejdende og fleksible, og så har de en god størrelse og evner at bemande byggepladsen efter behov. Der er et godt tillidsforhold imellem os, hvor et ord er et ord, og det er vigtigt for os.”
Facadeløsning fra Pro Montage
Facadeløsningen fra Pro Montage på Lyngholm er en Alucobond løsning med 300 mm isolering. Der er leveret ca. 7.000 m2, og løsningen og montagen har været en specialløsning, hvor den valgte solafskærmning blev indbygget i facaden.
Der er etableret skodder, der via en controller kan håndteres fra lejlighederne og køres ind foran vinduerne efter behov. Pro Montage har udført entreprisen for Casa A/S med NPV A/S som bygherre. Netop komplicerede løsninger som denne på Lyngholm er Pro Montage specialist i.
Tidløse boliger til moderne bymennesker
Lyngholm er tegnet af Danielsen Architecture. Med udgangspunkt i ny-nordisk funktionalisme har de skabt nogle tidløse boliger på Københavns Havn. Tegnestuen har haft de gamle historiske Københavner-karréer i tankerne, og idéen for byggeriet har været at skabe en oplevelse af at være i byen.